Buenos
Aires
Onsdag den 6. marts 2013 var dagen, hvorpå vi ankom til
Argentinas hovedstad, Buenos f*cking Aires. Efter 20 timers bustur tilbragte vi
første aften på vores hostel, Milhouse Avenue, som ligger i hjertet af byen med
den gode vind. Milhouse er en hostelkæde, der primært (læs: kun) er rettet mod
de yngre rejsende, så der var party på Milhouse HVER aften. Den ene dag er der
fest på vores hostel, dagen efter på det lidt mindre Milhouse Hipo, som ligger
et stenkast fra Avenue.
På vores første aften var der fest på det andet hostel.
Og vi så at det var godt. Vi fik sovet ud og var klar til morgendagens
strabadser. Argentinere er helt tosset med fodbold, så selvfølgelig skulle vi
se en fodboldkamp på Boca Juniors' stadion i Buenos Aires. Som opfølgning på
kampen besøgte vi klubbens museum og fik historien bag et af Maradonas mål,
hvor han banker bolden ind med hånden: Argentinere anser Maradona for en gud og
derfor siger de at det var guds hånd, der sikrede dem sejren i den kamp. Vi lærte
hermed at argentinerne er nogle fodboldglade mennesker, der ikke lægger skjul på
at en af verdens bedste fodboldspillere var fra Argentina, og endda en nøglespiller
i Boca Juniors.
Vi blev i det finkulturelle hjørne og tog på den enorme
natklub, Rosebar, samme aften. Den stod på cerveza og Tequila indtil kl. 7 om
morgenen. Indrømmet, vi skulle nok ikke have været ude og buldre dagen inden
bestilling af billetter og hostel i Uruguay, men det var det værd! Der blev
booket en færge til Uruguay og hjem igen hhv. søndag og tirsdag, men vi havde
stadig en nat på vores eget hostel... Heldigvis er en skriftlig aftale i
Sydamerika kun lige så fast som håndtryk i Paradise Hotel, så vi fik det hele
ordnet med hostels og kom alligevel godt af sted søndag.
Uruguay
Efter nogle dage i travle og
vilde Buenos Aires tog vi en (meget gyngende) båd til Uruguay, hvor det tør
siges, at stemningen i byen Colonia del Sacremento var en del mere søvnig end
det meste vi har set hernede. Så nattesøvnen blev prioriteret højt sammen med
et kasinobesøg, lokale sandwiches, en gåtur i byen og ikke mindst en dag i
golfvogn (man skulle have kørekort til motorcykel for at kunne leje en
scooter). Så med en topfart på 35 km/t cruisede vi lidt rundt i Uruguay, som
man nu engang gør.
Back
in Buenos
Tirsdag var vi hjemme i Buenos Aires, nu godt udhvilet
og klar til standup og natklub igen. Det er sjovt hvordan man oplever fremmede
menneskers syn på danskere. Standup-komikerne syntes danskere generelt er svære
at imponere, selvom vi havde det rigtig sjovt (det hele foregik på engelsk, så
vi fattede godt deres jokes). Vi er nok bare mindre gestikulerende når vi taler
og mere diskrete når vi griner. Samtidigt er argentinere helt vilde med
turister, der forsøger at snakke spansk og kan drikke et Tequilashot i den
rigtige rækkefølge (= os tre drenge). Ellers bliver vi stemplet som
veluddannede, rige og stilfulde personer, der får penge for at studere.
Én dag blev der dog vist følelser. Vi tog til en zoo,
hvor vi måtte røre forskellige tigre og løver, hvor især disses unger rørte os
i mere end én forstand. Lige som en dyrepasser advarer Kenneth om ikke at stå
for tæt på tigerungens legetøj tager tigerungen fat om Thiis' ben og prøver at
lege med ham. Stiv af skræk overlevede han til stor underholdning for resten af
gruppen.
Mendoza
Mendoza startede ud med et mindre helvede, da vi sammen
med to britiske backpackere steg ud af bussen som de sidste. Vi fandt vores
bagage skåret i toppen og bunden. Intet var taget, dog var busselskabet ikke
til megen hjælp, da der ingen på perronen der snakkede engelsk. Efter lidt søgen
finder vi busselskabets kontor. Her var der dog heller ingen, der talte
engelsk, hvilket betød, at kommunikationen måtte foregå gennem Google Translate.
Vi Gik der fra med en besked om, at de ville ringe til vores hostel om mandagen
(to dage senere).
Vi ankom til vores hostel midt i Mendoza ved Plaza Idenpencia.
Et lille hyggeligt hostel, der ejes af en newzealandsk kvinde omkring de 50.
Til BBQ’en om aftenen, hvor hun sidder med fandt vi hurtigt ud af, at Manuella
ikke er en kvinde, man ønsker at pisse af. Til gengæld er hun utrolig venlig og
deler diverse historier om andre rejsende og deres problemer/dumheder. Faktisk
var det lidt svært, at få indført nogle ord under "free wine hour" og
maden. Det var dog alt i alt en hyggelig aften, med masser af vin og historier
om Argentinas dysfunktionelle samfund.
Søndag blev brugt til at slappe af, da alt for lukket,
da argentinere selvfølgelig ikke gider arbejde om søndagen. En af de eneste
aktiviteter der var mulige var hesteridning i bjergene ved solnedgang og tilhørende
BBQ og måske en anelse for meget folkemusik. Dette resulterede i at "de
mandlige dele" fik sig en noget hård omgang... Dyb respekt for dem, der
rider til daglig!
Dagen efter skulle der smages på Mendozas helt store
varemærke - vin. Dette betød en cykeltur rundt til tre forskellige vingårde i
forskellige størrelse. Turen endte ud på en spritfabrik, der blandt andet er
kendt for sin absinthe. Dette var en mindre behagelig oplevelse for halsen i
form af en varm og djævelsk urtedrik.
Da det ikke var vejr til skydiving besluttede vi, at
trekking i Andesbjergene ville være et godt alternativ. Det blev til at 4
timers trek op i 3500 meters højde med to guider, der ikke talte meget engelsk.
Det var dog en fantastisk oplevelse og første gang på denne tur, at vores sved
rent faktisk kom fra fysisk aktivitet. Onsdag gik turen over Andesbjergene og
mod Santiago de Chile.
Santiago
Efter en bustur på en 8-9 timer
(hvoraf tre af dem gik med at komme over grænsen) ankom vi til Chiles hovedstad
Santiago. Her blev vi indlogeret på et centralt hostel sammen med Jonas, som vi
havde mødt i Mendoza og som skal nøjagtig samme vej som os, omend han flyver
til Danmark en dag senere end os.
Eftersom vi havde besluttet kun
at have to overnatninger i byen, valgte vi at tage en gratis rundvisning af en
enormt engageret lokal guide, hvilket indebar forklaringer om Chiles historie,
vigtige personer og ikke mindst chilenske traditioner. Blandt sidstnævnte var
et fænomen, der i folkemunde kaldes coffee with legs, hvilket i sin enkelthed går
ud på, at forretningsmændene i middagspausen løsner slipset og drikker en kop
kaffe, mens servitricerne går rundt i meget stramme og korte kjoler. Og som de
kulturhungrende unge mænd vi er, skulle det selvfølgelig prøves. Derudover hang
vi en del ud med Jonas, med hvem vi har aftalt at mødes senere på rejsen.
Derudover kan det tilføjes, at Santiago er en alt for lækkert - nærmest europæisk
inspireret - by med brede gader, flotte bygninger og lækkert vejr det meste af året.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar