onsdag den 6. februar 2013

Here we go!

Så kom tiden til startskuddet for tre måneder i Sydamerika for Andreas, Esben og Kenneth.
Turen går fra Billund over Amsterdam og til Rio de Janeiro, hvor der efter en enkelt overnatning bliver afholdt verdens største fest, nemlig Rio Karneval.
Herefter går turen sydpå langs kysten til Sao Paolo, hvor vi skal besøge Kenneths farbror med dertilhørende familie. Og udover et trail i Peru til det oldgamle inka-riges Machu Picchu, har vi ikke lagt de store planer og skematiske tilrettelæggelser. Vi tager det lidt som det kommer - manjana!

Vi regner dog med at tage over Uruguay, ned til Argentina, op gennem Chile, gennem Bolivia og slutte i Peru, så det bliver lidt af en tur.

Håber, I vil læse med herhjemme - der kommer løbende opdateringer, alt afhængig af, hvilken adgang vi har til internet i diverse lande. Esben og Andreas hiver begge deres lidt for vilde kameraer med, så I får også et visuelt blik i vores oplevelser.

All the best
Andreas, Esben og Kenneth

Ingen kommentarer:

Send en kommentar