Sol, Regn og Sao Paolo

I Sao Paolo boede vi hos Kenneths farbror Søren, hans kone Lu (Luciane) og hendes søn Enrico i deres ikke så lille penthouselejlighed på 12. etage. Da vi nu ikke skulle bekymre os om madlavning, tøjvask og overnatning (som der meget generøst blev sørget for), havde vi rigeligt med overskud til at være kulturelle, hvilket resulterede i ikke mindre end 4 museumsbesøg – specielt museet omhandlende Ai Weiwei (en kinesisk kunstner og systemkritiker) gjorde indtryk.

And so did the rain! For hold nu kegle, hvor blev vi gennemblødte de to gange, vi skulle gå hjem fra metroen. Så våde, at vi gik i vandpytter til midt på skinnebenet uden så meget som at forsøge at undgå det.

Derudover gjorde Sao Paolo et rigtig godt indtryk ift. Rio, når det kommer til at føle sig sikker – det føltes næsten som at gå rundt i en by i Europa. Eller som Thiis sagde det: ”The place to live.”

Efter fem dages møgforkælelse i Sao Paulo gik turen mod endnu mere luksus i familiens beach apartment, som vi havde fået lov at låne. Der opstod dog et mindre kontrovers i form af – som Søren selv sagde det – det værste tropiske regnskyl i flere år. Det gik ud over en del af vores ting, bl.a. Esbens handsker og Kenneths computer, der efter to dages koma nu er særdeles ustabil. Regnvejr var vi dog kendte med efter vi havde oplevede to korte – men dog kraftige regnskyl i Sao Paulo. Tålmodigheden kom dog på prøve, da vores (hjemmelavede) kort over området blev gennemblødt, vi ikke kunne finde vej og var nødt til at spørge en ikke engelsktalende dørvagt om vej. Men frem nåede vi, og vi nød et par lækre dage inkluderende en god mængde Guarana, hjemmelavede burgere og banana pancakes.

Og fordi Kenneth, den store idiot, var så smart at glemme sit pas et uvist sted, tog vi tilbage til Sao Paolo og brugte en dag på at få ordnet et midlertidigt og et permanent pas til den unge herre. Næste stop er Florianopolis med strand, indbyggere af tysk (!?) herkomst (som skulle siges at være meget pæne – hvilket, hvis det er rigtigt, forklarer hvorfor, der ikke er ret mange kønne tyskere i Tyskland). Turen dertil bliver en 10 timers lang køretur over night med bus, hvilket vi selvfølgelig ikke lige havde tænkt over, da vi bestilte vores hostel.

Udsigt fra sommerhuset om natten.